
Få tilsendt vores nyhedsbrev!
| Dato og tid: | Søndag, April 22, 2012 - 09:00 - 12:00 |
| Mødested: | Diveshoppen kl. 0900 |
| Turleder: | |
| Kategori: | Stranddyk (Strømdyk) |
| Krav: | Alle |
| Pris: | 100,- |
Søndag den 22/4 tager OceanAdventures Dykkercenter en tur til Søbadet og dykker!
Fakta om Søbadet;
Endnu et af Lillebælts populære og spændende dykkersteder. Placeret mellem Gals klint og Kongebrogården og med vægge på op til 8 meter samt en max. dybde på 24 meter er det et sted hvor de fleste kan dykke.
I sommerperioden møder man ofte andre dykkere fra Tyskland og Holland der indlogerer sig på de to campingpladser som findes få hundred meter derfra. Parkeringsforholdene er rigtig fine ved Søbadet og der findes offentligt toilet i bygningen, ligesom der er stillet affaldsspande frem til brug.
Der var engang at dykkerområdet var afmærket med orange bøjer og i sommerperioden er der også dykkerflag oppe - dette er der desværre ikke mere. De første par meter er meget dyndet og fyldt med muslingeskaller. Fra 3 til 6 meter finder du en sandbund med spredt ålegræs. Derefter bliver bunden mere kuperet og er dækket af sukkertang. På mellem 8 og 9 meters dybde møder man væggen. Væggen kan følges til en dybde af ca. 18 meter men er afbrudt af 2 niveauer. Første niveau findes på 12 meter hvor lænkerne er fæstnet. Andet niveau findes på ca. 16 meter hvor man finder rester af væggen der til tider styrter sammen. Bunden nås på 21 meter men det er muligt at finde 24 meter længere ude i bæltet.
Væggen har sin start tæt ved badebroen og slutter først ved marinaen ved Kongebrogården og gør det til det længste vægdyk i Lillebælt. Du finder en del søanemoner og søpunge på væggen og bunden. Der ses tit torsk, fladfisk og ulke på stedet.
Der kan være en del strøm som i specielle tilfælde kan være lumsk, men som regel kan der dykkes. Hvis der er lidt strøm kan man vælge at gå ned langs lænkerne der findes i begge sider af området. Hold dig tæt ved væggen da muligheden for at komme for langt ud i bæltet er til stede. Området ned mod Lillebæltsbroen har et par steder en lidt speciel bund der ved første øjekast kan tolkes som kalk men er en fin lerbund der har huller hvor der har levet knivmuslinger. Tæt på dette sted findes en temmelig stor koloni af søstjerne i alle mulige farver.
Hvis man vælger at forsætte mod Kongebrogården ændre væggen retning og går lidt ud i bæltet for derefter at gå ind igen. Dybden bliver ikke meget mere end de 18 meter
Husk du kan tilmelde dig på vores webshop eller ved at kigge forbi diveshoppen.
Skal du med en tur til Søbadet og dykke??